Det Danske Institut i Rom

Kay Fiskers bygningsværk fra 1967 vækker stadig større international opmærksomhed. Bygningen er et stærkt dansk udsagn i Rom, men der ligger en udfordring i at bevare det arkitektoniske udtryk samtidig med at imødekomme de krav, der stilles til Instituttets brugsmæssige kvaliteter. Indeklimaet skal forbedres og det skal ske ved hjælp af solceller på det usynlige bibliotekstag i kombination med naturlig køling. Belysning udskiftes til mere karakterfuldt og mere energibesparende lys. Badeværelser renoveres og mange får ovenlys. Udearealerne begrønnes bl.a med levende solafskærmning.

Underrådgivere: Marianne Tuxen og Schul Landskabsarkitekter